Sundhed er ikke noget, der består af et par ganges motion ugentligt. Desværre. Sundhed er noget, man skal anskue i et større perspektiv, hvor mantraet ”mange bække små” synes at være passende. Derfor kan sundhed og et sundt liv ikke reduceres til én eller få bestemte ting, men er summen af vores valg og vaner.
Sundhed er ikke noget, der består af et par ganges motion ugentligt. Desværre. Sundhed er noget, man skal anskue i et større perspektiv, hvor mantraet ”mange bække små” synes at være passende. Derfor kan sundhed og et sundt liv ikke reduceres til én eller få bestemte ting, men er summen af vores valg og vaner.
Denne tankegang synes heldigvis at have manifesteret sig på mange danske arbejdspladser allerede. Firmaer tilbyder ergonomiske kontormøbler som hæve/sænke-bord, tilbyder i mange tilfælde medicinbolde og elastikker at strække kroppen med, har fokus på sundere mad i deres kantiner og yder flere steder også tilskud til f.eks. fitnesscentre – hvis ikke de ligefrem har eget lille motionsområde i virksomheden.
Virksomheder ved naturligvis godt, at det kan betale sig kroner- og øremæssigt at holde deres medarbejdere sunde. For sundere medarbejdere har færre sygedage og producerer mere, når de er på arbejdet.
Som ansat kan du også selv tænke sundhed ind i din arbejdssituation, hvor du særligt i dine timer på arbejdspladsen har mulighed for at skabe gode vaner i forhold til mad samt fysisk aktivitet – men også mentale aspekter som oplevet stress.
Det er naturligvis vigtigt at forstå, at en indsats om sundere liv på arbejdspladsen bør være målsætningen for både virksomheden og den ansatte. Dette da virksomheden i kraft af politiker om f.eks. ingen rygning, sundere mad og faciliteter til øget fysisk bevægelse skaber mange af de muligheder, du har som ansat i rammerne.
Når du så har rammerne, bliver det op til dig selv at huske at bruge hæve-funktionen på skrivebordet og stå op og arbejde, at tage flere pauser med skridt og lave pauseøvelser. En god fælles sundhedskultur kan gøre en stor forskel for individet, da man flytter fokus fra jeg´et til noget, som man gør i fællesskab. Derved opstår der en kollektiv ånd omkring projektet, som kan være med til at indarbejde de gode vaner, der er så vigtige for tidligere omtalte ”mange bække små”.
Flere skridt i løbet af arbejdsdagen, bedre mad, strækøvelser, mindre stress m.m. på arbejdspladsen slår nemlig ringe i vandet, når det kombineres med et liv, som også er sundt uden for arbejdspladsen. Dermed har du forudsætningerne for at blive både gladere og sundere.
Leave a Comment
Your email address will not be published. Required fields are marked with *